Banner her

KORMUSIK OVER BIBELSKE TEKSTER


Kormusik over bibelske tekster: To intense dage med vokalmusik og dirigenten Saul Zaks

Vi inviterer til to dage med vokalmusik komponeret over bibelske tekster, hvor sangere og korentusiaster mødes på tværs af erfaring og alder sammen med dirigenten Saul Zaks.

Saul Zaks er uddannet såvel i Danmark som i udlandet som dirigent, musikteoretiker og historiker, og har været aktiv som lærer i mange år bl.a. på Det jyske Musikkonservatorium i Århus. Han er dirigent for Syddansk Universitets Symfoniorkester og Kammerkor, og arbejder som korsyngemester for DR Radiokoret. Han er opvokset i Israel, hvor han har undervist og dirigeret på The Jerusalem Academy of Music & Dance. Saul Zaks har endvidere samarbejdet med landets mest anerkendte orkester og kor.

Med afsæt i mindre korværker på hebræisk og andre sprog, og en gruppe på 15-20 personer vil der være rig mulighed for, at den enkelte kan stifte kendskab samt får præsenteret en hel række korværker af en dirigent, som har en naturlig tilgang til Israel som land og de bibelske tekster i særdeleshed. Med individuelt tilsnit vil vi stræbe efter, at nå langt ind i dirigentens og musikkens fantastiske univers.

Du og dine kolleger vil få kendskab til begreber som korklang, ensembleklang, frasering, artikulation og bibelske musikalske fortolkninger i samarbejde med en inspirerende dirigent og musiklærer.

Du vil få friske input og møde nye synsvinkler i de bibelske tekster og musikalske udfordringer samtidig med at dine formidlingsevner forbedres.

Musikalske initiativer og socialt samvær vil skabe en helt speciel atmosfære, når dagene fyldes af musik fra tidlig morgen til sen aften.